Hvad er esport? Og er det en rigtig sport?

Indenfor de sidste par år er der flere og flere, der prøver at få esport/elektronisk sport eller professionel computerspil til at blive anerkendt som en officiel sport med samme status som fx fodbold.

Esport er steget eksponentielt i både popularitet og værdi indenfor de sidste par år. Det er en verdens hurtigstvoksende industrier med en kombineret værdi på omkring 1 milliard dollars, og det forventes at stige til 1,5 milliarder dollars indenfor de næste 3 år. Folk ofte unge mænd og teenagere ser esport via streaming-servicer såsom youtube og en platform, der hedder twitch.tv. På trods af dette kan esport endnu ikke decideret kaldes for mainstream, og mange moderne medier anser stadigvæk esport for værende en joke, hvor pro-gamere bliver anset for værende nørder, der endnu ikke er flyttet ud af deres forældres kælder.

Dette stereotype billede af “hardcore gamere” er dog stærkt forældet. Pro-gamere har en strikt livsstil. Deres liv er fokuseret udelukkende omkring det spil, de hver især har specialiseret sig i, men dette udelukker ikke fysisk motion. Da både krop og sind skal være i harmoni med hinanden for optimal ydelse, har mange af professionelle spillere også personlige trænere og diætister. Derudover gør en pro-gamers stramme agenda ofte også, at de ikke har tid til kæreste eller bare “at hænge ud” med vennerne. Så ligesom “rigtige” atleter, så dedikerer pro-gamere alt deres tid til deres arbejde.

Kan esport så anses for værende en sport? Ifølge mig så ja. Det er en branche baseret omkring konkurrence. Mange af “atleterne” træner så meget eller måske endda mere end sine fysisk-sports-modparter. Dette er fordi fysisk sport kræver hvile for at undgå skader, men skaderisikoen er markant lavere hos pro-gamere. Hos pro-gamere handler det blot om viljestyrke og dedikation til at bruge måske 14 timer om dagen på computerspil. Dette betyder dog ikke, at den intensive træning indenfor esport er risikofri. Hvis man ser bort fra den psykiske stress ved at skulle sidde fokuseret foran computeren i så lang tid, så kan atleterne også få karrieretruende skader ligesom normale atleter, hvor den mest almindelige skade er håndledsskaden karpaltunnelsyndrom, hvilket forårsages af en konstant brugen af ens håndled.

Det, der forbavser mig, er folks forargelse og specielt mainstream media, når de hører, at folk ser esport eller andre gamere spille. også. Den kommentar man oftest hører er “Hvem gider sidde se andre spille computerspil, når de selv kan gøre det?” Dette spørgsmål kan besvares med at lignende spørgsmål “Hvorfor gider du sidde og se fodbold, istedet for selv at gå ud og spille?” Det er et spil ja, men det fjerner ikke sportens legitimitet, ligesom fodbolds status som sport ikke bliver formindset af, at det “bare” er et spil.

Men hvorfor er dog overhovedet behov for, at esport skal blive anset for værende en sport? Hvis esports bliver anerkendt som værende en sport, så legitimiserer det ikke kun branchen, men hele computerspils livstilen bliver anderkendt, hvilket er en kæmpe sejr for både hobby-spillere men især hardcore-gamere, der ofte bliver gjort til grin og set ned på. Efter en hurtig youtube-søgning ser man hurtigt, at de traditionelle medier har svært ved at anerkende sådan en markant ændring (det kræver jo at de pludselig skal dedikere resurser til at rapportere om det). Dette er dog en del af et meget større problem og kan tolkes som et symptom på de traditionelle mainstream mediers sidste krampetrækninger, men det er et emne til et andet tidspunkt.

Konflikten omkring esport vil uden tvivl fortsætte, men det er blot et spørgsmål om tid inden esport får sin retmæssige plads i sollyset. Så snart gamer-generationen vokser op og får mere højtstående pladser i samfundet, så vil skiftet hurtigt finde sted.

Skriv et svar